Tilgængelighedserklæring
Senest opdateret august 2026
Sandbox Ventures ApS ønsker, at KemiPilot kan bruges af alle. Denne erklæring dækker websitet kemipilot.com og iOS-appen KemiPilot.
Websitet
Websitet er bygget som ren HTML med semantisk struktur, uden JavaScript, og vurderes at leve op til WCAG 2.2 niveau AA på følgende punkter:
- Al tekst har kontrast over 4,5:1 mod baggrunden, i både lyst og mørkt tema.
- Sidens tema følger styresystemets indstilling.
- Teksten kan forstørres til 200 % uden tab af indhold eller funktion.
- Siden kan gennemgås med tastatur alene, og linkene har synlig fokusmarkering.
- Der bruges ingen billeder af tekst, ingen automatisk afspilning og ingen tidsbegrænsninger.
Websitet er ikke gennemgået af en uafhængig auditør.
Appen
Appen er bygget med Apples standardkomponenter og understøtter derfor Dynamisk Tekst, VoiceOver og Reducér Bevægelse. Der er samtidig kendte begrænsninger:
- Kernefunktionen kræver syn. Scanningen bygger på at rette kameraet mod et produkt. Resultatet læses op af VoiceOver, men selve sigtningen er visuel.
- Login kræver ingen biometri. Der logges ind med en engangskode på arbejds-mailen, og derefter forbliver man logget ind.
- Appen er ikke gennemgået af en uafhængig auditør.
Har du problemer med at bruge KemiPilot?
Skriv til kontakt@kemipilot.com. Beskriv gerne, hvad du forsøgte, og hvilket hjælpemiddel du bruger. Vi svarer inden for 14 dage og oplyser, hvornår problemet forventes løst.
Bruger du KemiPilot gennem en kommune eller et affaldsselskab, kan du også klage til den pågældende myndighed, som er ansvarlig for de digitale værktøjer, den stiller til rådighed.